Konkurrenceformater i street workout

At vælge format er ingen detalje på plakaten. Formatet afgør det udstyr, du sætter op, hvor mange dommere du skal finde, hvor lang dagen bliver, og hvordan stillingen regnes ud. En arrangør, der vælger forkert, ender med tre dommere til tyve atleter, eller med en dag der trækker tre timer over.

Freestyle, bedømt af et panel

Atleten får en fast tid, som regel tres til halvfems sekunder, til at sætte sammen hvad de kan. Dommerne giver point efter kriterier, der er meldt ud på forhånd, typisk sværhedsgrad, udførelse og kreativitet, nogle gange flow eller risikovillighed. Hver dommer bedømmer hvert kriterium, og summen bliver til scoren.

Det er det mest spektakulære format og det sværeste at dømme. Du har brug for et ulige panel for at undgå dødt løb, et skrevet skema som atleterne læser på forhånd, og en overdommer der kan afgøre en tvist. Tre dommere er nok til en lokal begivenhed, fem bliver nødvendige så snart der står en titel på spil.

Streetlifting, målt i vægt

Atleten løfter ekstra vægt på øvelser med kropsvægt, primært pull-up og dip, ofte suppleret af squat og muscle up. Hver øvelse køres over tre forsøg, med en åbningsvægt meldt ved indvejningen og en stang der kun går opad. Summen af de bedste løft sættes i forhold til kropsvægten med en koefficient.

Det er det format, der ligger tættest på et styrkestævne. Det kræver indvejning per kategori, vægtbælter, vægtskiver og et hold der lægger på og tager af mellem forsøgene. Til gengæld bliver stillingen næsten aldrig anfægtet, et godkendt løft er et godkendt løft.

Udholdenhed, talt i gentagelser

Flest mulige gentagelser inden for en fast tid, eller tid i en statisk position. Dommeren tæller, godkender eller afviser efter de bevægelseskrav, der er meldt ud. Det er det enkleste format at afvikle, det kræver hverken indvejning eller panel, én dommer per atlet er nok.

Det er også den bedste indgang til en første udgave. Du kan køre det på to stænger, det kræver intet særligt udstyr, og stillingen kan ikke diskuteres. Mange begivenheder beholder det som åbningsrunde, før de går videre til freestyle om eftermiddagen.

Battlen med udslagning, freestylens finale

Efter en kvalifikation mødes de bedste i dueller med udslagning. Hver duel sætter to atleter op mod hinanden, de går til den efter tur, og dommerne peger på en vinder i stedet for at give point. Flertallet i panelet afgør det, og vinderen går en runde videre. Opbygningen af skemaet og afstemningen i hver duel er beskrevet på siden battles i skema.

Det er det, der fylder en hal. Et publikum forstår en duel med det samme, hvor det ikke kan læse et pointskema. Til gengæld skal du bruge en kvalifikation for at fylde stigen, og en stige med otte betyder allerede syv dueller, så sæt tid af.

Beslutningstabellen

Flere formater på samme dag

Intet forhindrer dig i at køre to formater på samme dag, og mange begivenheder gør det. Reglen, der undgår katastrofer, er aldrig at blande to formater i én stilling. Hvert format bliver sin egen kategori, med sine egne deltagere, sin egen platform og sit eget podie. Siden street workout konkurrence viser, hvordan én konkurrence afvikler freestyle, endurance og streetlifting, hver med sin egen stilling.

Det eneste tilfælde, hvor du lægger dem sammen, er en samlet konkurrence der er meldt ud som sådan allerede ved tilmeldingen, med en vægtning der siger præcis hvor meget hver runde tæller. En atlet, der først på dagen finder ud af at udholdenheden tæller en tredjedel af freestylestillingen, kommer ikke igen.