Spørgsmålet dukker op ved hver eneste første konkurrence. En melder sig til en calisthenics begivenhed og står pludselig foran en freestyle battle. En anden kommer til street workout og opdager en indvejning og vægtbælter. Begge ord rejser rundt som synonymer, selv om de ikke betyder det samme inde i folks hoveder.
Calisthenics, det brede ord
Ordet kommer fra græsk, skønhed og styrke. Det beskriver træning, hvor kropsvægten er den eneste modstand. Et push-up er calisthenics. Det samme er et pull-up. Ordet siger intet om stedet, niveauet eller hensigten. Et hold, der laver squats uden vægt, laver teknisk set calisthenics.
Derfor har centre og trænere taget ordet til sig. Det virker trygt, det lyder teknisk, og det bærer ingen bestemt subkultur med sig. Det er også derfor, det er vagt. At sige at du laver calisthenics fortæller ikke, om du træner muscle up eller sæt af push-ups.
Street workout, ordet for praksissen
Street workout beskriver en praksis, der opstod udendørs, på pull-up stænger og barrer i offentlige parker, båret frem af scenerne i New York og Østeuropa i 00'erne. Ordet bærer et sted, et sæt udstyr og en æstetik med sig. Det bærer også en kultur af fremvisning, det holdte statiske greb, det dynamiske træk, turen foran alle de andre.
I praksis bruger de fleste atleter begge ord i samme sætning. De træner street workout og kalder sig calisthenics atleter, eller omvendt. Det er ingen modsætning, det er tegnet på, at ordforrådet aldrig er blevet fastlagt af ét forbund.
Det, der reelt ændrer sig, er konkurrenceformatet
Så snart der findes en stilling, betyder ordet mindre. Det, der tæller, er hvordan præstationen måles. Tre familier lever side om side, og de deler hverken regelsæt, udstyr eller dommere.
| Format | Det, der måles | Sådan vinder du |
|---|---|---|
| Freestyle | Sværhedsgrad, udførelse, kreativitet | Dommernes point, ofte i battles med udslagning |
| Streetlifting | Den ekstra vægt, du løfter | Summen af bedste løft, sat i forhold til kropsvægten |
| Udholdenhed | Antal gentagelser eller tid i positionen | Den rå score, nogle gange under et tidsloft |
En freestyle atlet og en streetlifting atlet træner ikke ens og mødes næsten aldrig på samme platform. En arrangør, der annoncerer en calisthenics konkurrence uden at nævne formatet, tiltrækker begge publikummer og skuffer halvdelen af dem.
Den formulering du skal bruge, når du annoncerer en begivenhed
Reglen er enkel. Disciplinens navn er det, der gør dig synlig, formatets navn er det, der gør dig forstået. Skriv street workout eller calisthenics i titlen, for det er det, folk søger på, og sæt formatet i første linje af beskrivelsen, for det er det, der afgør tilmeldingen.
En side, der annoncerer en freestyle battle i herre og damekategorier, eller et streetlifting stævne i fem vægtklasser med indvejning to timer før, efterlader ingen tvivl. Det er forskellen på en fuld deltagerliste og en liste fuld af folk, der melder fra aftenen før.
Ofte stillede spørgsmål
- Nej, begge kan stå i titlen og i beskrivelsen. Det, der skal være entydigt og udtalt, er konkurrenceformatet og kategorierne.
- Det kommer direkte derfra, men det lægger ekstra vægt oven på. Det er en målt styrkedisciplin med indvejning, vægtklasser og forsøg, og afviklingen ligner et powerlifting stævne mere end en freestyle battle.
- Ja, og mange gør det på en enkelt dag. Hvert format bliver så sin egen kategori med sin egen stilling, og programmet afvikler dem i hver sin zone.
- Det afhænger af landet. Street workout dominerer i Østeuropa og Frankrig, calisthenics dominerer i de engelsktalende lande. At skrive begge mindst én gang på siden er stadig det sikreste.
